Jeg lever meget i nuet. Det er en kæmpe fordel. Faktisk bliver der skrevet meget om det for tiden; Zen, Mindfull Living, Ascension, On the Path to Enlightenment, er blandt nogle af de få benævnelser. Og det er rigtig dejligt, at være nået så langt.
Men … for der er et men, når man lever så meget i nuet, og samtidig er klarfølende clairvoyant (altså ”ser” via sine følelser”) som jeg gør, så betyder det, at ens system registrer alt (og alles) energier. Det giver selvsagt visse ulemper.
Derfor skal man være opmærksom, når ens system reagerer prompte (og ikke altid særligt logisk) . Er det ens egne energier (og/eller handlinger) der skal kigges efter i sømmene, eller er det påvirkning udefra? Når energierne fra oven (eller udefra) er særligt stærke, kickstarter det ofte ens EGO, der går i selvsving, og over-trumfer det empatiske clairvoyante JEG; for dernæst at gå i panik og tænke; DET HER GÅR ALDRIG GODT!
Tidligere, da jeg var væsentlig yngre, lod jeg mig narre til at følge med. Især omkring økonomi. I sådanne situationer dagdrømte mit EGO om at blive fastansat som bogholder i et stort, stabilt revisionsfirma, med en anstændig løn, en forudsigelig pension og derved slukke for mit (ikke eksisterende) begyndende mavesår. Problemet var, at det var usandt. Og rent tankespind, fra en frygtbaseret energi, NETOP etableret til at sætte disse tanker i gang, og derved afholde mig (og andre) fra at handle (og vokse).
Faktum er, at jeg aldrig ville egne mig som fastansat bogholder. Mit lod i livet er, at være selvstændig. Og hjælpe andre, via de gaver der er blevet mig tildelt. Så hvorfor skulle/eller skal det altid handle om penge? Eller FRYGTEN for penge. Eller bekymringen om, at der (måske) ikke er NOK? Faktisk er der altid nok. Måske ikke altid af det man ønsker, men der er altid nok, af det man behøver.
Derfor lavede jeg for nylig et lille eksperiment – et lille tilbageblik, over de sidste tre måneder; bare for sjov. For hvordan er det egentlig gået? Sådan rent logisk, rippet for alle elementer af burde, skulle, skyld og gamle (udtømte) tankemønstre. Og ærligt talt, jeg må tilstå, at resultatet overraskede mig.
Jeg havde igennem de sidste tre måneder smøget ærmerne op, trukket arbejdshandskerne på, gravet ned i mulden, og leveret en ihærdig, struktureret, standhaftig og vedvarende indsats. Endda i områder totalt uden for min komfort-zone, som normalt ville have tvunget mig i knæ. I stedet havde jeg fået jord under neglene, og indsatsen havde båret frugt i kraft af større overblik, stærkere muskler, rankere holdning, friske æblekinder, og såning af nye frø. Denne oplysning overraskede mig enormt. Den havde jo sneget sig ind bagfra, lagt sig til rette, og bare ventet på, at jeg gjorde mig den ulejlighed, at observere ændringen.
Og jeg havde ikke set den komme. Ej heller luget ud i rækkerne.
Her havde jeg gået i min egen verden, blændet af gamle eksisterende tankemønstre, der holdt mig fast i en stivnet (og usand) tankegang, der ikke gjorde hverken mig eller mine omgivelser noget godt. Faktisk det modsatte.
Så, kære du, måske går du også rundt med et gammel, udslidt tankemønster – der ikke gør dig noget godt? Hvornår har du sidst lavet et ”fakta-check” på dig selv og din overbevisning? Måske er du i virkeligheden bedre (og bedre stillet) end du selv går og tror.
Prøv engang. Lav et lille check, når du har tid.
Måske bliver du, ligesom jeg, positivt overrasket! 😉
Kærlig hilsen Karinna
Ugens besked fra oven :
Denne uges besked kommer fra Paramahansa Yogananda (1893-1952), forfatter og spirituel lærer, der beder os om at vælge fredens vej. Uanset hvilken situation vi måtte befinde os i, findes der altid en vej, der udmunder i fred, hvad enten det er mellem stridende parter eller dybt i vores hjerte. Han beder os om, at se de forskellige situationer (og mulige udfald), med det formål for øje, der bringer den højeste grad af fred i vores eget indre. Den vej, den handling, skal vi vælge.
